Tilladelse til at arbejde på vores anlæg
Tilladelse til autoriserede elinstallationsvirksomheder
Autoriserede elinstallationsvirksomheder har tilladelse til at udføre visse opgaver på Forsyning Elnet A/S’s anlæg i henhold til Bekendtgørelse nr. 1608 af 20/12/2017 § 46.
Arbejdsopgaver
Virksomhederne må på eget initiativ:
- Udtage og isætte stikledningssikringer i kabelskabe
- Tilslutte og demontere stikledninger i kabelskabe
Gyldighedsområde
Tilladelsen gælder for alle opgaver, der naturligt indgår i disse arbejdsopgaver.
Opmærkning
Elinstallationsvirksomheden skal sikre korrekt opmærkning af stikledningen med egnede mærker.
Plombering af installationen
Ved besøg skal elinstallatøren kontrollere, at målerklemmer er korrekt plomberet. Forsyning Elnet A/S skal kontaktes, hvis en plombe brydes eller mangler.
Ansvarsforhold
Elinstallationsvirksomheden har ansvar for:
- Personalets sikkerhed under arbejdet
- Korrekt arbejdsprocedure og sikkerhedsforanstaltninger
- At kun sagkyndigt personale udfører opgaverne
- At det rette værktøj og udstyr er til rådighed
- At medarbejdere instrueres i L-AUS og gennemgår årlig førstehjælpsgenopfriskning
- At Forsyning Elnet A/S og Sikkerhedsstyrelsen informeres om ulykker
Erstatningskrav
Virksomheden skal have en ansvarsforsikring til dækning af eventuelle erstatningskrav.
For mere information, kontakt os på 96 84 22 30 eller forsyningelnet@forsyningelnet.dk.