Forsyning Elnet er et netselskab i dele af Struer Kommune.
Vi er ikke et elhandelsselskab og sælger derfor ikke strøm. Derimod sørger vi for at ledningsnettet er iorden.
Forsyning Elnet administreres af Struer Energi og er ejet af Struer Kommune.
Som netselskab har vi ikke noget med regninger, opgørelser og den slags at gøre – men skal du have opsat en måler, kontrolleret din gamle måler eller bare aflæst, er det os du skal kontakte. Alt andet ligger pr. 1. april 2016 ved din elhandler.
Vores vedtægter, godkendt den 22. februar 2024, fastlægger de juridiske rammer for Forsyning Elnet A/S’s drift og ledelse. De beskriver selskabets formål, struktur og ansvarsområder, hvilket sikrer gennemsigtighed og overholdelse af gældende lovgivning. For yderligere information kan du læse de fulde vedtægter på vores hjemmeside.
I henhold til netvirksomhedsbekendtgørelsens § 47 i bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter, viser nedenstående Forsyning Elnet A/S’ oversigt over aftaler med forbundne foretagender for 2025.
Oversigt over aftaler med forbundne foretagender for Forsyning Elnet A/S indgået i 2025:
Brud på persondatasikkerheden hos Forsyning Elnet A/S (en del af Struer Energi Holding A/S)
Struer Energi Holding A/S har oplevet et sikkerhedsbrud, hvor en uautoriseret tredjepart i en begrænset periode har tvunget sig adgang til dele af vores IT-systemer og udtræk af tekniske data, hvilket potentielt kan have berørt personoplysninger som navn, adresse, målerdata og enkelte CPR-numre. Der er ikke fundet beviser for misbrug, og risikoen for svindel eller identitetstyveri vurderes som begrænset. Vi har iværksat sikkerhedsforanstaltninger, anmeldt hændelsen til Datatilsynet og anbefaler kunderne at være opmærksomme på mistænkelig adfærd og kommunikation. Alle kunder, medarbejdere og bestyrelse vil i den nærmeste fremtid modtage et brev, som beskriver hændelsen mere fyldestgørende.